Avlsmål og filosofi

Når man opdrætter hunde påtager man sig et kæmpe ansvar fordi vi som opdrættere er med til at præge den retning racen udvikler sig i.

Her i huset er en gravhund en all-round hund som skal være fysisk og psykisk sund -
en hund i balance med sig selv som duer både som sofahund og på jagt.

Målet skal altid være at den næste generation skal være bedre end den forrige - med det sagt så er det levende væsner med en kompliceret genpulje vi har med at gøre så det er ikke altid så nemt som det lyder.

Vi bakker 100% om om de sundhedstiltag som Dansk Gravhundeklub og Dansk Kennel Klub har sat i værk igennem de sidste år. Der er heldigvis stor fokus på både den mentale og den fysiske sundhed i vores race.

En god talemåde om gravhunde er at de er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd!
Det er præcis sådan nogle hunde vi gerne vil bidrage med herfra.

Vores mål er ikke at være blandt dem der opdrætter mange mange hunde, men blandt dem der opdrætter mange gode hunde som folk kan glædes over hver dag.

Vi lever IKKE af vores gravhunde - men med og for dem!

Vi arbejder sammen med nedenstående opdrættere om at avle sunde og gode gravhunde:

Kennel Gl Landevejen
Kennel Hodja
Kennel Kretzmann
Kennel Nimik
Kennel Madax
Kennel Sweetax
Kennel Sønderskoven
Kennel Thy
Kennel Toftekæret

Vi er medlem af:

Dansk Gravhundeklub
Dansk Kennel Klub